Haraki ferieby

Haraki ligger på østkysten af Rhodos, ca. 36 kilometer syd for Rhodos by. For de som lejer en bil i Rhodos lufthavn tager turen ca. 45 minutter.

Fiskerlandsbyen Haraki er en charmerende og forholdsvis lille by, der ligger smukt placeret inde i en bugt med bjerge i baggrunden. Et vidunderligt sted for de, som søger en rolig og afslappet ferie i smukke omgivelser. Der er nogle få butikker i Haraki, herunder to supermarkeder. Sammen med restauranterne er her alt hvad man behøver på ferien.

De fleste turister bor i privatudlejede ferielejligheder, men der er også nogle små hoteller. Det største er det 3- stjernede Alia Luxury Suites, og det har 20 hotellejligheder. Hotellet har restaurant, swimmingpool og får gode anmeldelser af sine gæster.

Der er et fint udvalg af restauranter og butikker i Haraki.

Haraki strand ligger inde i en flot bugt ved udsigt til bjergene.
Haraki strand

Stranden i Haraki
Haraki har en dejlig strand med en fantastisk udsigt til de små fiskerbåde, vandet og bjergene. Stranden er dækket med en blanding af sand, grus og småsten. Vandet er krystalklart og bugten er dejlig at svømme og snorkle i.

Atmosfæren på stranden er dejlig fredfyldt, og der er normalt god plads på de opstillede solsenge. Der er også brusere og toiletter, men ingen former for vandsport. Med de mange småsten er stranden ikke særlig børnevenlig selvom vandet som regel er helt roligt.

Et par hundrede meter mod sydøst ligger Harakis anden dejlige strand. Her er der lidt færre sten, og der er de samme faciliteter som på hovedstranden. En lidt roligere strand.

Bag stranden i Haraki ligger der en fin strandpromenade med mange restauranter.
Strandpromenaden i Haraki
Lidt sydøst for Haraki ligger byens anden strand, der er lidt mere rolig.
Harakis anden strand

Restauranter og natteliv
De fleste af Harakis restauranter ligger langs strandpromenaden. Her serveres der primært traditionel græsk mad og fiskeretter tilberedt af nyfangede fisk. Netop det er på menukortet hos Taverna Maria serveres, mens vi også kan anbefale fiskerestauranten Argo, der ligger i den sydlige ende af stranden.

Nattelivet er meget stille, men om aftenen mødes man over en cocktail eller lignende på en af byens få barer.

Der er et fint lille udvalg af hoteller i Haraki på Rhodos.

Feriebyen Haraki med fæstningen Feraklos i baggrunden.
Haraki og fæstningen Feraklos

Aktiviteter og seværdigheder
Nogle hundrede meter nordøst for Haraki ligger resterne af borgen Feraklos, der har været midtpunktet i mange stridigheder gennem tiden. Feraklos ligger i 85 meters, og det er en dejlig vandretur. Fra borgen er der en enestående udsigt til både Haraki og den fantastiske naturstrand Agathi. Med sit fine sand og lave vand, rolige vand er Agathi meget børnevenlig. Der ligger også nogle enkelte strandcaféer ligesom der er mulighed for forskellige typer vandsport.

De som lejer en bil kan på et kvarters tid køre til Rhodos flotteste strand, Tsambika. Samme korte køretur er der til Lindos, der frister med sin historiske bydel og resterne af det imponerende fæstningsværk Akropolis. Det er to ture som vi kan anbefale, hvis I lejer en bil.

Fra resterne af borgen Feraklos er der flot udsigt til naturstranden Agathi.
Feraklos og stranden Agathi
Akropolis er en højtliggende fæstning ved Lindos.
Byen Lindos og fæstningen Akropolis

Haraki kort
Kortet viser tydeligt, at den lille ferieby Haraki ligger godt beskyttet inde i en sydvendt bugt. Feraklos ses i toppen af kortet, og bevæges kortet en anelse længere mod nord kommer den dejlige strand Agathi frem. 

Related Articles

Back to top button